Udsøgt brunch hos Olivia Brasserie midt i Odense
På en slentretur langs bymidten i Odense vil du støde på en række spændende og kulturelle indslag. Du bliver budt velkommen med en flot udsigt til Odense Slot og Kongens have, og der vil være en masse hyggelige og kreative indslag til dem, der elsker underholdning og teater.
Til madelskerne er der også mange muligheder, når det kommer til lækre spisesteder. En af dem er hos Olivia Brasserie. Her kan du indtage lækre og klassiske franske retter og lade som om, du sidder midt i Paris’ gader.
Fransk inspireret menukort
Hos Olivia Brasserie kan du komme i ægte fransk stemning over en god brunch, frokost eller aftensmåltid. Brasseriet har tidligere været en hestestald, og det vil du kunne se på bygningen, når du træder ind. Indretningen har en parisisk charme med sine røde møbler, fine dekorationer på væggene og en generel stemningsfuld atmosfære.
På menukortet til frokost finder du klassiske franske retter som Chevre Chaud, Croque Madame og Moules Frites. Caféen har desuden tilføjet deres egne retter, der giver gæsten lidt flere muligheder at vælge imellem – for eksempel Stjerneskud, Pariserbøf, og Olivias avocadomad, der kommer med rejer på toppen.
Der er altså lidt til alle og enhver – og både til den store og mindre sult. Og Olivia Brasserie er ikke kun kendt for sine klassiske franske retter og hyggelige stemning. Du kan nemlig starte dagen med en udsøgt brunchtallerken lidt ud over sædvanlige.
Smagfulde brunchtallerkener hos Olivia Brasserie
Brasseriet byder på hele tre forskellige brunchanretninger.
I den klassiske anretning kan du finde traditionelle lækkerier som skyr med bær og müesli samt røræg med bacon og krydderpølser. Den franske inspiration sniger sig ind med pommes frites med chilimayo og salami og skinke med ost.
På Brasseriets egen brunchtallerken får du en lækker friteret camembert med solbærmarmelade og koldrøget laks med fynsk rygeostcreme. Der er altså ikke sparet på de forskellige smage, og derfor vil du kunne starte din morgen helt rigtig med en brunchtallerken hos Olivia Brasserie.
Hvis du er vegetar, er der også en brunchanretning til dig. Her er kødet naturligvis skiftet ud med grønne lækkerier, såsom en avocadocreme og forårsløg på ristet rugbrød og vegetarsalat.
Hver søndag stilles der an med en lidt anderledes brunch i form af en buffet. Her kan du vælge mellem en lang række lækkerier som nævnt foroven og flere hertil. Det er bl.a. bruschetta, arme riddere og det specielle Omaha flapmeat. Nyd din brunch i hyggelige franskinspirererede opgivelser, før du begiver dig videre på shopping og kulturelle oplevelser i Odense by.
God fornøjelse!