Spis morgenmad eller brunch i weekenden hos Café Nordfreds
Hører du til gruppen af de morgenfriske typer, der sætter pris på en lækker brunch i hyggelige omgivelser? Odense by kan byde på lidt af hvert, når det kommer til morgenmad og brunch.
Du kan finde alt, hvad hjertet måtte begære, særligt i den smukke del af byen som er H.C Andersens kvarteret. Du kan for eksempelvis finde lækre morgenmadssteder, hvor du kan nyde en god kop kaffe og en lun surdejsbolle, hvis du har en mindre sult. Eller du kan besøge en af de mange trendy og velbesøgte caféer, hvor du med sikkerhed kan få en rigtig god start på dagen med en velbalanceret brunchanretning.
Vi kan anbefale, at du svinger forbi Café Nordfreds!
Et autentisk cafébesøg hos Nordfreds
Hvis du skal have tanket op for energien, før den helt store shoppingtur skal igangsættes, så er Nordfreds stedet for dig. Caféen ligger i den gamle bydel i Odense og kombinerer både delikatesse-, specialitets- og spisested i et. Der er fokus på de gode kvalitetsprodukter og råvarer. Derfor kan du få lidt af hvert hos Nordfreds – både til at spise på stedet og tage med dig, hvis du er på farten.
Noget af det, som Nordfreds er særligt kendt for, er deres charcuteribræt. Det kan du nyde i deres hjemlige lokaler, der ligger nede i kælderen. Det er et hyggeligt spot, hvis du trænger til en pause fra hverdagens hektiske program, og du kan desuden tage charcuteribrættet med dig hjem, hvis du trænger til en pause fra kogepladerne.
Start din dag med en morgen- eller brunchanretning
Om lørdagen kan du vælge mellem at få morgenmad eller brunch hos Café Nordfreds. Her kan du vælge en klassisk morgentallerken, der består af en hjemmebagt bolle med en valgfri varm drik og most. En god start på dagen, hvis du hurtigt skal have tanket godt op for energitanken. Hvis du har en lidt større sult, kan du også mæske dig i deres brunchplatte. Her får du en velkomponeret brunchplatte bestående af skyr med hjemmelavet knas & kompot, bolle, rugbrød, ost, salami, marmelade, smør, spejlæg, frugt og en lækker kage til.
Du kan nyde din morgenmad eller brunch udenfor, hvor de har udeservering. Her kan du sidde og vågne langsomt op med en god kop kaffe og lidt at spise, imens byen langsomt begynder at summe og starte op til endnu en dag.
God appetit – det bliver med sikkerhed et skønt besøg hos Café Nordfreds!