Spændende brunch hos Café Chino i Latinerkvarteret

    Brandts Passage 6, 5000 Odense C Tlf.: 63 13 00 33

    Hvis du sætter pris på kultur og generel hyggelig bystemning, så skal du besøge Latinerkvarteret i Odense. Latinerkvarteret ligger i hjertet af Odense tæt på Bymidten, og her emmer der af kulturliv og generelt er der en hel unik atmosfære, hvor du kan opleve lidt af hvert.

    Der er både forskellige kunstmuseer og en biograf i området, som du kan besøge. Og du kommer ikke til at gå tomhændet derfra, da der også er en del shoppingmuligheder og andre fine butikker.

    Latinerkvarteret er også kendt for sit store udbud af spisesteder. Du vil altid kunne finde et hyggeligt sted at indtage din morgenmad, brunch eller frokost i Latinerkvarteret. Her kan vi foreslå Café Chino – en herlig café med beliggenhed tæt på Brandts Klædefabrik og Tidens samling museum.

    Topklasse brunch hos Café Chino

    Hos Café Chino kan du få en lækker og solid brunch, hvor alle de klassiske brunchretter er på menuen. Du bestiller en brunch fra deres a la carte menu, hvor der er flere forskellige muligheder at vælge imellem. På denne måde får du mulighed for at kunne sammensætte din helt egen brunch, så du får det, du kan lide til dit morgenmåltid.

    På caféens a la carte menu til brunch finder du de helt klassiske brunchretter som scrambled eggs, italienske brunchpølser, hjemmelavet lun leverpostej og en smørstegt pandekage med sirup. Du kan også vælge noget fra det kolde bord såsom hjemmerørt tunsalat, koldrøget laks eller serranoskinke med letsyltede rødløg.

    Til det søde kan du vælge mellem en squashkage med chokolade og valnødder, en “gammeldaws” æblekage eller frisk frugt. Du kommer i hvert fald ikke til at gå sulten derfra! Caféen anbefaler, at du vælger 5 dele til din brunchanretning – så får du et godt og solidt morgenmåltid til at starte dagen med.

    Brunch i grønne omgivelser

    Når du besøger Café Chino, vil du få valget mellem at kunne side udenfor eller indendørs. Caféen har et hyggeligt gårdareal, hvor der er pyntet godt op med grønt, så du kan sidde i hyggelige grønne omgivelser. Gårdarealet ligger ud til Farvergården, som er en af de ældste baggårde i Odense. I dag bliver det brugt som et forestillingssted, hvor der kan være små koncerter eller underholdning til de mindre børn.

    Så når du er færdig med din brunch hos Café Chino, kan du gå på opdagelse i området og opleve mere af Odense fra byens bedste side. God fornøjelse – og velbekomme!

    FAQ BOKS

    Hvor kan man finde Café Chino?

    Caféen ligger tæt ved Brandt Klædefabrik i området nær det gamle Kedelhus. Adressen hedder Brandts Passage 6.

    Hvornår åbner Café Chino for brunch?

    Caféen åbner hver dag kl. 09.00 (det gælder også køkkenet), hvor deres brunch serveres indtil kl. 14.30.

    Kan man få laktose- og glutenfri brunchretter hos Café Chino?

    Du kan godt vælge glutenfri og laktosefri retter på caféen; de står angivet på deres brunch a la carte menu.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch Odense

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Odenses bedste brunchsteder

    Et sikkert brunchhit hos Dalle Valle

    Hvis du er ude og shoppe amok i Rosengårdcentret, så kan sulten uden tvivl godt melde

    Café Kræz – Brunch i topklasse med flotte omgivelser

    Hos Café Kræz bliver du virkelig kredset om. Caféen ligger i det populære bymidte, hvor der

    Prisvenlig brunch hos Café Vivaldi

    Café Vivaldi er en populær og anerkendt cafékæde, der ligger flere forskellige steder rundt omkring i