Brunch i verdensklasse hos Café Korn
Café Korn har vist sig at være en ægte succes, når vi snakker om cafékæder. Du kan nemlig finde en Café Korn i hele 8 byer, der strækker sig til både Fyn og Sjælland. Konceptet hos Café Korn er det samme – der er stor passion for den gode madoplevelse og at skabe hyggelige rammer, så du går derfra både mæt og godt tilpas.
Det er en familieejet virksomhed, der kommer med en fortid indenfor landbrug og forarbejdning af kartofler. Det bliver reflekteret i deres menukort, der byder på en masse lækre råvarer og madkombinationer, der kan vække alle dine smagsløg. Café Korn ved Bymidten er for dig, der elsker en god caféoplevelse og hvor stemningen er autentisk og hjemlig.
Luksusbrunch hos Café Korn i Odense
En af Café Korns varemærker er deres helt igennem lækre brunchmenu. Her kan du vælge mellem en luksusbrunch bestående af de klassiske retter som røræg, brunchpølser, bacon, lækkert pålæg, laks, ost og skyr. Der kommer også en sød pandekage til og en rustik salat, så du ikke går ned på de grønne sager. Med din luksusbrunch får du også en tilhørende brødtallerken – så hvis du føler dig brødflov, er Café Korn lige stedet for dig.
Hvis din partner, veninde eller bekendte elsker delemadskonceptet, så er der også mulighed for det hos Café Korn. Du kan nemlig bestille en delevenlig brunchanretning, hvor I kan hygge jer i længere tid over maden. Det er et perfekt måltid at vælge, hvis I skal konservere i længere tid og måske ikke har den helt store sult.
Weekendbrunchbuffet i lange baner
Hvis du besøger Café Korn i weekenden, kan du regne med at blive fristet af deres store brunchbuffet. Du kommer nærmest til at gå rullende derfra, fordi buffeten er proppet op med lækkerier.
Du kan nyde din morgenstund med mad fra hele madpyramiden med råvarer, der er leveret fra lokalområderne nær Odense. Det er for eksempel æg fra lokale høns, som Café Korn laver deres røræg på. De får også leveret deres brunchpølser fra Öxneholm og spegepølse fra Dalsbakkegård, der begge ligger på Sjælland.
På brunchbuffeten kan du øse op med en minigrønsagstærte, minitoast, pandekager, hjemmelavet brownie, forskellige oste, avocado og forskellige slags wienerbrød. Brunchbuffeten er uden tvivl et hit hos Café Korn, derfor skal du sørge for at bestille bord i god tid.
Du kommer med sikkerhed ikke til at fortryde dit besøg hos Café Korn. God fornøjelse og god appetit!