Brunch i smukke omgivelser på Restaurant Under Lindetræet
Hvis du befinder dig i Odense by, er det oplagt, at du besøger H.C Andersens kvarteret. Ikke nok med at du kan opleve en af Danmarks mest berømte forfatteres hus, så vil du også opleve den ældre bydel i Odense.
I H.C Andersens kvarteret kan du både komme på museum og lære mere om forfatterens fortid samt se hans gamle barndomshjem. Det er en smuk del af Odense, og før du påbegynder din sightseeing, kan du indtage din brunch på Restaurant Under Lindetræet.
Utraditionel brunch hos Restaurant Under Lindetræet
Hos Restaurant Under Lindetræet får du ikke den klassiske brunch, som du kender den fra diverse caféer og restauranter rundt i landet. Her vil du få tallerkenserveringer af fire omgange.
Det er fire serveringer, hvor smagene er nøje udvalgt og sammensat for at kunne give dig den ultimative umamioplevelse. Retterne er lavet med fynske råvarer, og du vil blive serveret alt det, du normalt vil indtage til dit morgenmåltid. Bare lidt mere til. Menukortet bærer præg af de gamle dyder, og derfor vil du nyde noget lækkert dansk mad, hvor alt harmonerer med hinanden.
I skrivende stund består brunchmenuen bl.a. af en luftig ymer med friske frugter og hjemmelavet sprødt. Der vil hertil komme et charcuterie bræt med to slags oste, hjemmelavet marmelade, rygeostsalat og lun leverpostej. Herudover vil du få lækkert fynsk skinke med et pocheret æg. Og du skal naturligvis ikke snydes for noget friskrevet trøffel, som du kan tilkøbe til retten for blot 50 kr.
Hele herligheden sluttes af med 2 slags hjemmelavet kage.
En sand gourmetoplevelse i flotte omgivelser
Foruden en lækker brunchservering i weekenden byder Restaurant Under Lindetræet også på andre herligheder, som du kan indtage i restaurantens flotte omgivelser. Indenfor bærer indretningen præg af de ældre lokaler, hvor der er tydelige bjælker i loftet og gamle rustikke gulve. Restauranten ligger i hjertet af H.C. Andersens kvarteret, og derfor vil du få en ægte dansk fornemmelse, når du besøger stedet. Under Lindetræet har også gode udendørs siddepladser, hvor du kan spise din brunch med udsigt til H.C Andersens barndomshus. Det vil være et perfekt spot i weekenden, hvis du skal have brunch med din partner eller en bekendt.
Hvis det er din første gang i Odense, så vil et besøg hos Restaurant Under Lindetræet være det hele værd. Du kan efter dit måltid bevæge dig ud på mere sightseeing eller shopping, da gågaden kun ligger få minutter fra restauranten. God fornøjelse!