Økologisk kaffe og morgenmad hos Nelle’s ved Odense Teater
Hvis man bor i Odense eller bare kommer fra en by tæt på, så kender de fleste til Nelle’s. Det er en cafékæde, der er drevet af gode venner, som elsker alt, hvad der rører sig på madscenen. Derfor har de åbnet flere forskellige Nelle’s, hvis koncept og særpræg er forskellige. Men mange af de samme elementer går alligevel igen – blandt andet den høje kvalitet, økologisk kaffe, gode vine og lokale leverandører og samarbejdspartnere.
Hvis du skal have stillet en lille eller stor sult, så er Nelle’s et godt sted for dig. Her kan du nemlig hænge ud med en veninde eller ven over et glas vin, eller mødes til et simpelt morgenmåltid, før dagen begynder. Nelle’s byder nemlig på hyggelige og hjemlige lokaler, hvor man føler sig velkommen og taget godt imod fra et altid smilende personale.
Det perfekte spot til en kaffepause
Hvis du skal have ladet batterierne op, før du bevæger dig ud på arbejde eller studie, kan du svinge forbi Nelle’s til en varm kop kaffe. Som hos alle de andre Nelle’s, bliver der her serveret kaffe, der er kræset om. Det betyder, at kaffen er lavet på lækre kaffebønner. Og der er naturligvis mulighed for at få lavet din fortrukne kaffedrik med mælk efter særlige ønsker – for eksempel med havremælk eller laktosefri minimælk.
Til din kaffepause kan du med fordel også indtage et godt morgenmåltid. Da Nelle’s ved Odense teater åbner op lidt tidligere end de andre, har du mulighed for at nyde din morgenmad stille og roligt. Du kan for eksempel vælge deres bolle med smør og tilkøb af ost og/eller marmelade, og du kan kombinere dette med et glas friskpresset juice, der er lavet på årstidens frugt eller grønt.
Du kan også købe lidt af det hele – crossianter, boller, rugbrød og smørbart – og skabe din egen lille brunchanretning.
Casual indretning og atmosfære
Hos Nelle’s kan du for alvor koble fra og nyde en lille stund for dig selv. Ejerne går nemlig meget op i, at det skal være et samlingspunkt for alle og enhver i rolige og hyggelige omgivelser. Derfor er atmosfæren, når du træder indendørs, meget nede på jorden. Dette er også reflekteret i caféens indretning, der skal vække en slags hjemlig fornemmelse.
Hvis du skal en tur i teateret, kan du starte ud hos Nelle’s med et glas vin eller øl på fad. De har et stort udvalg af begge ting på deres vin- og drikkekort. Skal det være en Espresso Martini eller en Gin & Fruit før scenegang? Det er bare med at tage fat i en tjener, hvis du har spørgsmål.