Spis lækker fransk brunch hos Café Skt. Gertrud
Hvis du trænger til at føle, som om du sidder i de hyggelige parisiske gader og opleve en ægte fransk stemning, så skal du en tur forbi Café Skt. Gertrud i Odense. Caféen ligger tæt ved Gråbrødre Kloster og bærer navnet fra helgeninden Sct. Gertrud.
Caféen ligger nær strædet af samme navn, og her kan du indtage franske lækkerier i hyggelige omgivelser midt i Odenses gader.
Indretning med en strejf af det franske
Hos Café Skt. Gertrud er du ikke i tvivl om, at du befinder dig i franske rammer. Caféen har nemlig ladet den franske charme udfolde sig i indretningen med store glaspartier, flot barområde og fine dekorative plakater på væggen med franske tekster. Bordene står tæt, så du kommer din sidemand ved. Men det er en del af charmen hos Café Skt Gertrud.
Den franske inspiration ses også tydeligt på frokostkortet, som indeholder retter som for eksempel Moules Frites á la Marinière, Salade de Chévre Chaud og og Confit de Canard. Den franske inspiration er også at finde udendørs, hvor du kan nyde et glas hvid- eller rødvin midt på torvet, hvis vejret tillader det.
Café Skt. Gertrud er et hyggeligt mødested til enten en kop kaffe i solen eller en god brunch med veninderne, der kan byde på noget lidt ud over det sædvanlige.
Brunch med et fransk touch
Hvis du skal have en god brunch, der kan stille både en lille og en stor sult, så er Café Skt. Gertrud lige stedet for dig.
Din morgenmad eller brunch hos Café Skt. Gertrud kan for eksempel bestå af en platte med røræg lavet på økologiske æg, tomme de savoie ost, en portion økologisk yoghurt med skovbærcoulis, ålerøget skinke samt brød og smør. Dette er deres “Avignon” brunchtallerken, hvis navn stammer fra en by i Frankrig. Du kan også vælge en Omelette au Comte Et Herbes Fraiches, hvis du har en mindre sult. Her får du en luftig omelet med den franske comte ost og friske krydderurter.
Hos Café Skt. Gertrud kører de også med et slags delekoncept, om man vil, hvor du kan bestille flere mindre retter og dele med din borddame/mand. Det kan være en klassisk friskbagt croissant til din kaffe eller en sund smoothie bowl, du skal starte din morgen med. Du kan med fordel bestille en af deres lækre morgenmadsretter og tilkøbe nogle af de mindre retter, så du får en god start på dagen.
Bon appétit siger vi bare!