Spis dig mæt i Restaurant Flammens brunchbuffet
Brunch er weekendens hellige måltid. Her kan man sagtens glæde sig til at forkæle sig selv og de nærmeste med et lidt mere fyldigt og nærende morgenmåltid end en klassisk skål havregryn.
Du vil opleve at finde alverdens hyggelige og spændende spisesteder i Odense, der kan byde dig på netop en god og solid brunch. Det kan være, du bare gerne vil ned i gear og hygge dig med familien i rolige og afslappende omgivelser. Og hvis du leder efter noget, der er lidt mere varieret, eller som kommer med en masse valgmuligheder, så er Restaurant Flammen lige noget for dig.
Restaurant Flammen er kendt for sit store buffetkoncept, hvor du kan øse din tallerken op med en masse lækkerier – både fra det kolde og det varme bord og slutteligt det søde. Flammen har altså en overdådig brunchbuffet, hvor du bare kan tage for dig af lækkerier til en overkommelig pris og i hyggelige omgivelser.
Brunchbuffet med alt du kan tænke dig
Hos Restaurant Flammen går du ikke ned på valgmuligheder. Hvis du selv vil være med til at bestemme, hvad der skal være på din tallerken, så er Flammens brunchbuffet lige for dig. Brunchbuffeten indeholder lune retter som omelet, æggekage og pommes frites. Du kan sågar få lavet din egen omelet, som du ønsker den ved deres omeletstation.
Der er også et stort udvalg af pålæg både til den sunde, men også mere syndige side, ligesom der er godter fra grillen, som du kan øse op på din tallerken. Det varierer lidt, hvilket kød du kan finde, men du kan for eksempel mæske dig i noget magert kød som oksecuvette med pebermix eller pulled pork med BBQ marinade. Hvis du lyster, har buffeten også en god dansk tartelet med hønsekødsfyld.
Hvis du har plads tilbage i maven, kan du også afslutte hele brunchherligheden med en kold skål softice, som du kan pynte med chokoladestykker, eller du kan nyde en god kop kaffe med et stykke wienerbrød. Du får kaffe og te ad libitum, når du bestiller en brunchbuffet hos Restaurant Flammen.
Perfekt brunchsted for dig og din familie
Restaurant Flammen er kendt for sine familievenlige rammer, hvor dine børn kan finde mad, de kan lide. Brunchbuffeten kommer nemlig med et bredt udvalg af mad i alle afskygninger, så selv den kræsne spiser bliver mæt. Det er oplagt at mødes med alle familiemedlemmer hos Flammen, da der altid er godt med plads til store armbevægelser.
Det er vist ikke andet at sige end god fornøjelse og velbekomme!